Tristan Stormhold

Description:
Bio:

Forhistorie (ikke kendt af gruppen):
Tristan er vokset op på landet på hans fars gård i Haven. De har meget fattige med Tristan følte aldrig han manglede noget. Han elskede at komme med sin far i marken og hjælpe til med at passe dyrene. Tristan var en meget smuk dreng og meget vellidt på egen. Det lå i kortene at Tristan skulle vokse op og overtage gården efter sin far, og gifte sig med den smukkeste pige i sognet. Men sådan skulle det ikke gå…
Ved høst tid en sensommer var Tristan over at hjælpe naboen med at raspe roer. Hans hjælpsomhed over for naboen fik stor betydning for hans efterfølgende drenge år. Tristan stod og puttede roerne i rasperen mens nabolen ældste søn førte håndsvinget. Tristan og nabodrengen Karl havde flere gang leget til at Tristan fik sin hånd i klemme, så da det pludselig skete troede Karl bare det var for sjov og raspede videre, men det var ikke for sjov. Tristan mistede de fleste fingre på sin venstre hånd.
Karl fik meget skæld ud for ikke at lytte til Tristans gråd om hjælp, selv om Tristan prøvede at forklare det hele ikke var Karls skyld var der inden der ville hører på ham, han var jo bare en dreng. Det plagede Tristan meget at det endeligt gik mere udover Karl end ham at han havde mistet det meste af 3 fingere. Tristan blev mere og mere indelukket og ville ikke med sin far i marken eller hjælpe med at passe dyrene. Hans far prøvede alt for at få sin søn ”tilbage”, men lige meget hvor meget han tæskede Tristan hjalp det ikke. Dette stod på et stykke tid for Tristan opholdte sig mere og mere for sig selv. Det blev tilsidst hans far for meget og han tog Tristan med til kirken, for han kunne og ville ikke brødføde et barn der ikke ville lave sin del af arbejdet.

Historie (kendt):
Tristans far tog ham til Tilmadiir kirken, hvor han blev taget godt i mod. Det tog kirken mange uger at få Tristan der var blevet 11 år til at åbne op og tage sin del af de daglige pligter i kirken. Da Tristan havde været i kirken i et par år blev han flyttet til et kloster hvor Paladinerne af Tilmardiir kirken træner og holder til. Her indgik Tristan i den daglige træning og selv om han mangler en del af venstre hånd var det ikke en hindring for at muge ud ved dyrene og deltage i den daglige træning.
Tristan var med i det første slag mod elverne fra Chetirr som en kun16-årig ung mand, det var dog ikke i fronten men som budbringer Tristan gjorde tjeneste.
Det satte et stort spor i Tristan at se krig og hvad al træningen han fortog til daglig skulle bruges til, og han svor for sig selv at han aldrig ville slå nogen ihjel med mindre det var bydende nødvendigt.
Tristan bruger de næste år med at ride beskeder til og fra små og store slag der forsvar Haven mod elverne fra Chetirr. I denne periode at Tristans liv er der ikke mange bekvemmeligheder og Tristan bryder sig ikke længere om alt for meget luksus, såsom en blød seng at sove i og alkohol. Han er ofte nød til at overnatte i det fri uden andet end sin kappe til at holde sig varm. Det er en hård tid for Tristan der for mere og mere antipati overfor krig. Som 22-årig forlader Tristan kirken for at se om han kan bruge sine evner til at hjælpe den almindelig mand mere direkte og ikke kun ved at hjælpe med krigsindsatsen for at beskytte Haven. Dette falder ikke i god jord ved kirken men der er ikke noget ulovligt ved at søge væk fra Paladin ordnen så Tristan bliver ikke stoppet. Tristan får at vide at det stadig forventes at han opretholder det æreskodeks som han har sværget og er blevet opdraget med i kirken.
Tristan snakker ikke om sin barndom kun af kan kommer fra landet, eller om sit liv fra han kom til kirken.

Udsenede:
Tristan er høj godt bygget, har langt blondt hård og dyppe blå øje, han er kort sagt meget meget smuk. Han holder sig altid glat barberet og velsoigneret, og har altid handsker på begge hænder, så det ser ud som om han har alle sine fingere.
Det er et lidt ømt punkt for Tristan der helst ikke selv ser på hans ødelagte hånd da det bringer for mange minder tilbage om for længst svunden tid hvor alt var godt og han ikke havde pligter eller andre gøremål end at passe markerne og dyrene sammen med sin far. Han venstre handske er fyldt med uld i de fingere der ikke længere er hele så det ser ud som om han har en normal hånd, men man skal ikke studere ham længe for at finde ud af at det ikke er tilfældet. Til alle opgaver der kræver finmotorik bruger Tristan kun sin højere hånd også selv om den venstre tit kunne hjælpe, men han mener selv det gør hans mangler for tydelige.

Væremåde:
De mange tæsk Tristan fik som lille har gjort at han ikke kan acceptere at svage og forsvarsløse lider overlast. Det ligger ham så meget på hjertet at han til tider ser overgreb hvor de ikke er. Det har fået Tristan ud i problemer med byvagten fra tid til anden med dog aldrig mere end det kan klares med ord og et smukt blond hård.
Tristan under ikke sig selv glæden ved at drikke eller spise god mad da han ikke mener man bør bruge sine penge på noget der ikke skaber en værdi, eller give dem til fattige. Han lever helst af daggamle rationer og vand, og sover aldrig på et blødt underlag for man skal ikke give kroppen fine vaner, det kan være den ikke kan komme af med dem igen. Efter de år hvor han fra tid til anden sov under åben himmel sætter han dog pris på tag over hovedet.
Tristan hader vold og bruger kun selv vold hvis han mener det kan forhindre at det går ud over andre. Han kunne aldrig finde på at lade en anden komme i kamp for hans skyld eller ikke gribe ind hvis en situation udvikler sig voldeligt og det er i hans magt at stoppe den.
Tristan kan ikke stole på eller vende rykken til en elver efter de mange år på slagmarken mod elverne fra Chetirr. Han opfører sig som hoved regel pænt overfor elvere med det er en påtaget høflighed som også kan aflæses i hans kropssprog omkring elvere.
Tristan har en indre konflikt. Han har til tider meget svært ved at acceptere loven og det æreskodeks han har svoret at opretholde. Han føler at loven ikke altid beskytter de svage og at det nogle gange ikke er den bedste ide at lade en overgiven fjende gå. Denne tvivl bringer til tider Tristan i et moralsk dilemma: kan man være Paladin og stadig se til fra side linjen når en herremand opkræver alt for høje skatter? Var det ikke mere ”rigtigt” at modarbejde herremanden og på den måde hjælpe bønnerne under ham i stedet for bare at give dem hvad man nu kan undvære så de kan overleve vinteren? Og er det ikke nogle gange det rigtige at slå fjenden ihjel selv om denne overgiver sig, så de ikke bare vender tilbage en anden dag med fornyet styrke?

mere tilgår

Tristan Stormhold

Legias Rasmus Holland